3.1 Baggrund for bestyrelsens prioriteringer
I mindre lande som Grønland er det ofte relativt dyrt at udarbejde statistik. Selv om statistikkerne udarbejdes med udgangspunkt i en mindre befolkning, kan udgifterne til statistikkerne ikke skaleres ned i forhold til befolkningstallet. Når Grønlands Statistiks bestyrelse skal prioritere statistikområder, er det derfor nødvendigt med en nøje prioritering af hvilke statistikområder, der skal arbejdes med.
I det omfang, der er datamæssigt grundlag samt et økonomisk og personalemæssigt råderum til at igangsætte nye statistikker, prioriterer bestyrelsen i de kommende år en udvidelse af de basale statistikker om eksempelvis efteruddannelse, betalingsbalance, børn anbragt udenfor hjemmet, og boligforhold fremfor egentlige analyser eller supplerende velfærdsindikatorer.
Bestyrelsens prioriteringer tager normalt udgangspunkt i, hvorvidt der allerede foreligger registreringer, som muliggør opbygningen af nye statistikker på de områder, hvor der ønskes nye eller supplerende statistikker. Hvis der ikke kan tages udgangspunkt i eksisterende registreringer og IT-systemer, vil det ofte tage adskillige år, før der foreligger data, der kan danne udgangspunkt for nye statistikker.
3.2 Udvikling indenfor de nærmest kommende år
Bestyrelsen har prioriteret udvikling indenfor de områder, som er oplistet nedenfor med henblik på, at statistikkerne kan sættes på udgivelsesplanen senere i år eller i løbet af de kommende år. I oplistningen er desuden medtaget en række udviklingsprojekter, som bestyrelsen har overvejet indenfor de nærmest foregående år, men som endnu ikke har kunnet realiseres.
Det er væsentligt at være opmærksom på, at ikke alle udviklingsprojekter kan gennemføres indenfor den nuværende bevillingsramme og med det aktuelle personale, jf. bl.a. nedenstående afsnit 5 og 7.
3.3 Offentlige finanser
Grønlands Statistik vil i 2020 gennemføre en udvidelse af statistikken over offentlige finanser med selskabssektoren.
I dag omfatter statistikken over de offentlige finanser udelukkende sektoren offentlig forvaltning og service. Fraværet af selskabssektoren betyder, at en række anlægsudgifter til de offentligt ejede boliger, landingsbaner, Nukissiorfiit m.m. ikke optræder i statistikken. En fejlagtig antagelse om, at fx overskuddet i offentlig forvaltning og service viser økonomien for hele den offentlige sektor, vil derfor give udtryk for en økonomi, der fremstår langt stærkere, end den reelt er. Inkludering af den offentlige selskabssektor vil råde bod herpå og medvirke i et totalt og retvisende billede for hele den offentlige sektor i Grønland.
3.4 Sundhed
Grønlands Statistik modtog i FL2020 en etårig bevilling på 300.000 kr. til at vurdere mulighederne for at anvende registreringer i Cosmic (Elektronisk patientjournal) til sundhedsstatistikker. Oplysningerne fra Cosmic skal muligvis suppleres med andre kilder f.eks. om behandlinger i udlandet.
Det planlægges, at bevillingen bruges til statistik om sygehusbenyttelse i stil med den tilsvarende statistik fra Danmarks Statistik. Statistikken vil indeholde oplysninger om eksempelvis antal udskrivninger, afdeling, antal sengedage, antal konsultationer, patienternes alder og køn. På længere sigt er det hensigten at inddrage udskrivningsdiagnose, men oplysningerne er i øjeblikket ikke fuldstændige. Oplysningerne om sygehusbenyttelse kan kombineres med socioøkonomiske data, som fx uddannelse, indkomst, uddannelse, beskæftigelse, familiestatus mm.
Grønlands Statistik arbejder desuden på at gøre flere sundhedsdata tilgængelige for forskning og på at offentliggøre resultaterne fra folkesundhedsundersøgelserne i statistikbanken.
3.5 Indkomster
Der planlægges en kritisk gennemgang af skattefri indkomstoverførsler med henblik på at vurdere, om der er behov for en revurdering af, hvilke ydelser der medregnes i indkomststatistikken. Desuden planlægges at erstatte eller supplere husstandsopgørelserne med opgørelser på familieniveau.
3.6 Beskæftigelse
Det er en udfordring, at beskæftigelsesstatistikken udkommer længe efter den periode, statistikken omhandler. Det skal derfor vurderes, om de månedlige specifikationer fra Skattestyrelsen kan være udgangspunkt for foreløbige tal eller en indikator for lønmodtagerbeskæftigelsen.
Desuden arbejdes der i den årlige beskæftigelsesstatistik på en opdeling af beskæftigede i lønmodtagere og selvstændige, og en opgørelse af beskæftigede blandt personer, der ikke er fastboende.
3.7 Befolkningsstatistik
De seneste års stigning i antallet af udenlandske statsborgere betyder, at der er stigende usikkerhed forbundet med at anvende fødested og statsborgerskab til at beskrive nogle af befolkningens karakteristika. Grønlands Statistik har været i dialog med det norske statistikkontor om den metode til afgrænsning af indvandrere, Norge har anvendt siden 1994. I modsætning til indvandrerafgrænsningen i Danmark anvender Norge kun fødestedsoplysning og ikke statsborgerskab for personen, forældre og bedsteforældre. Den norske opgørelsesform er særligt relevant for Grønland, idet den gør det muligt at skelne mellem personer fra forskellige dele af rigsfællesskabet.
Grønlands Statistik planlægger en opgørelse af indvandrere, der klassificerer
befolkningen efter fødested på samme måde som i Norge.
Fra 2020 er Grønlands Statistiks standardudtræk fra folkeregisteret udvidet. Det betyder, at det nu er muligt at lave statistik om vielser, skilsmisser og adoptioner.
3.8 Indkomstoverførsler og tilskud på socialområdet
Til den løbende socialstatistik modtager Grønlands Statistik et udtræk af personbogføringen fra det fælleskommunale administrationssystem Winformatik og det nye fællesoffentlige økonomisystem (ERP). Desuden har Grønlands Statistik i de senere år haft adgang til supplerende oplysninger om sociale udbetalinger fra det offentlige lønsystem og fra kommunernes fagmoduler.
Fremadrettet er det ambitionen, at data om offentlig hjælp knyttes til familier modsat den eksisterende statistik, der udelukkende omhandler personer. Offentlig hjælp er i lovgivningen rettet mod familier.
3.9 Børn anbragt udenfor hjemmet
Det er hensigten at arbejde mod en samlet statistik for børn placeret udenfor hjemmet.
Grønlands Statistik udarbejder allerede en opgørelse over beboere på selvstyrets B&U-institutioner. Disse oplysninger skal fremadrettet suppleres med oplysninger om beboere på kommunale institutioner, selvejende institutioner og i familiepleje. Kilderne er kommunernes takstbetalinger og opgørelser over selvstyrets indtægter fra kommunernes betaling for beboere på selvstyrets institutioner. De økonomiske oplysninger suppleres med oplysninger fra kommunerne indhentet af Socialstyrelsen.
I øjeblikket har Grønlands Statistik kun adgang til økonomiske oplysninger på området for børn og unge. De økonomiske oplysninger kan suppleres med andre relevante oplysninger eksempelvis årsag til anbringelse fra Socialstyrelsen.
Der arbejdes desuden på en udvidelse af familiestatistikken med udgangspunkt i en opgave lavet for børnetalsmanden. Forventningen er, at det kan føre til en udgivelse om husstande med børn, hvoraf det vil fremgå, om børn bor med to forældre, forældre med partner eller med enlig voksen. Desuden vil det fremgå, om ikke-hjemmeboende børn bor på kollegie eller institution, er i familiepleje eller bor sammen med andre nære slægtninge, søskende, bedsteforældre mv.
3.10 Personer med handicap
Grønlands Statistik arbejder med opgørelser over personer med handicap placeret på institutioner i og udenfor Grønland. I dag udgives en statistikbanktabel med beboere med handicap på selvstyrets institutioner i Grønland. Disse oplysninger skal fremadrettet suppleres med oplysninger om personer med handicap på kommunale institutioner, selvejende institutioner og danske institutioner. Kilderne er kommunernes betalinger til institutioner og selvstyrets indtægter fra kommunernes betaling for beboere på selvstyrets institutioner. De økonomiske oplysninger suppleres med oplysninger om beboere indhentet af Socialstyrelsen.
Desuden arbejdes med oplysninger om alle personer med handicap, herunder personer med handicap, der bor hjemme. I første omgang er der fokus på en overordnet kategorisering af handicappets art i samarbejde med Socialdepartementet, som indhenter oplysningerne fra kommunerne
3.11 Turisme
Grønlands Statistik udgiver statistikker om udenrigspassagerer, krydstogtpassagerer og overnatninger.
Det planlægges at forbedre metodebeskrivelsen i overnatningsstatistikken med en tydeligere afgrænsning af, hvilke typer overnatningsfaciliteter der inkluderes i statistikken. Hvordan defineres et hotel/vandrehjem eksempelvis i modsætning til indkvartering. Med udgangspunkt i definitionen skal det angives, hvor stor en andel af den samlede kapacitet, der modtages indberetninger fra, og som derfor indgår i statistikken.
Desuden skal det ved samarbejde med turisterhvervet sikres, at Grønlands Statistik har kendskab til nye overnatningssteder, når de åbner.
3.12 Betalingsbalance og udenrigshandel
Der er siden 2013 i samarbejde med Danmarks Statistik og Nationalbanken gennemført en indledende analyse af mulighederne for en løbende betalingsbalancestatistik for Grønland. Analysen har i en årrække ligget stille, men er genoptaget i 2019.
Grønlands samhandel med omverdenen har i de seneste år ændret karakter. Tidligere foregik næsten al varehandel gennem Ålborg. I dag forekommer varehandel ad andre kanaler, internethandel, chartrede fartøjer, der fisker på grønlandske licenser og lander i udenlandske havne mv.
De to store grønlandske fiskerikoncerner virker i både Grønland og Danmark. Meget af deres udenrigshandel foregår derfor internt i koncernerne, hvor varer ofte flyttes inden for koncernen, før der er indgået aftale om salg ud af koncernen. Det er en udfordring både i forbindelse med at fastsætte en eksportpris og med at fastslå modtagerlandet.
I forbindelse med arbejdet med betalingsbalancen planlægges en kritisk gennemgang af udenrigshandelsstatistikken, og de registreringer der er kilde til statistikken.
3.13 Arbejdssøgende
Et problem i forbindelse med opgørelserne over arbejdssøgende er kommunernes forskelligartede og skiftende praksis med hensyn til krav om ”stempling”.
Grønlands Statistik vil undersøge mulighederne for i højere grad at knytte opgørelserne om arbejdssøgende sammen med udbetalinger af diverse overførselsindkomster for at sikre ensartede opgørelser på tværs af kommunerne.Dette er særligt relevant, hvis der gennemføres reformer af ydelserne til de arbejdssøgende, som gør det muligt at skelne mellem personer, som er aktivt jobsøgende og eksempelvis langtidssyge.
3.14 Efteruddannelse
De seneste års uddannelsesindsats bl.a. med udgangspunkt i tilskud fra EU betyder en stigende efterspørgsel efter opgørelser over kortere arbejdsmarkedsuddannelser (primært under Majoriaq), som ikke registreres i ISCED-opgørelserne. Grønlands Statistik vil fremadrettet søge at opbygge en statistik over arbejdsmarkedsuddannelser.
Udgangspunktet er i første omgang at udarbejde opgørelser over udbetalinger af uddannelsesstøtte til personer på Majoriaq for herigennem at få overblik over aktive studerende. Selvstyret har udviklet et IT-system (IT-reg.) til registrering af uddannelser og kurser under Majoriaq. Foreløbigt vurderes det imidlertid, at registreringerne ikke er fuldstændige og tilstrækkelig ensartede til, at de kan være udgangspunkt for opgørelser over gennemførte forløb, frafald mv.
3.15 Socioøkonomisk befolkningsregnskab
I forbindelse med de holdbarhedsmodeller som udarbejdes af DREAM udarbejdes der et socioøkonomisk befolkningsregnskab, hvor alle personer i folkeregisteret henføres til én arbejdsmarkedskategori. Antallet af arbejdsmarkedskategorier, skal fastsættes ligesom opgørelsestidspunkt og prioritering af forskellige tilstande (da én person kan være i flere grupper).
Befolkningen kan eksempelvis opdeles i følgende grupper efter tilknytning til arbejdsmarkedet:
· Beskæftigede
· Beskæftigede pensionister
· Ledige, arbejdsmarkedsydelse
· Ledige, offentlig hjælp
· Studerende med beskæftigelse
· Studerende uden beskæftigelse
· Personer med barselsdagpenge
Statistikken skal indgå i opdateringer af bl.a. holdbarhedsberegningerne, men har også selvstændig interesse. Det kan også blive aktuelt med nye statistikker eksempelvis om uddannelsesstøtte, revalidering og flexjob.
3.16 Nationalregnskabet
Udarbejdelse af nationalregnskabet er todelt. Beregning af endelige tal sker i første halvdel af året med opstilling af varebalancer for et givent år. I 2020 er det eksempelvis endelige tal for 2017, som skal opstilles. Beregning af foreløbige tal sker i sidste halvdel af året, hvor der i 2020 skal beregnes foreløbige tal for årene 2018 og 2019. Denne del af nationalregnskabet er den almindelige drift af nationalregnskabet.
I de kommende år er der særligt fokus på at opbygge kompetence i Grønland vedrørende deflatering (fastprisberegninger) og forbedre beregningerne af de foreløbige tal, således at der undgås for store revisioner, når de endelige tal udgives.
De offentlige finanser i Nationalregnskabet er i 2019 omkodet, så statistikken over offentlige finanser i højere grad direkte kan bruges i nationalregnskabet. Det er hensigten, at foretage en tilsvarende samordning mellem beskæftigelsesstatistikken og beskæftigelsesoplysningerne i nationalregnskabet.
En væsentlig svaghed i nationalregnskabet vedrører anlægsinvesteringer (hvor mange kvadratmeter bygges der, og hvad koster de, samt hvor mange kvadratmeter nedlægges) og boligbenyttelse (hvor mange kvadratmeter er beboet, og hvad er boligudgiften pr. kvadratmeter).
Boligområdet har også selvstændig interesse, idet oplysninger om befolkningens boligforhold i dag er et væsentlig input i forbindelse med tildeling af midler til kommende byggerier.
Grønlands Statistik deltager i arbejdet med etablering af et bygningsregister under grunddataprogrammet. Der er imidlertid ikke i den nærmeste fremtid udsigt til, at bygningsregisteret kommer i drift. Det vil derfor muligvis være nødvendigt at igangsætte midlertidige overgangsløsninger.
3.17 Kriminalstatistik
Det skal vurderes, om der med udgangspunkt i de registreringer, som Grønlands Statistik allerede modtager fra politiet, kan udarbejdes en offerstatistik for personfarlig kriminalitet. Behovet for en sådan statistik er også blevet nævnt i Grønlands Statistiks dialog med Rådet for Grønlands Retsvæsen.
Desuden vurderes det, om der kan udarbejdes en recidivstatistik, dvs. en statistik over tilbagefald til kriminalitet efter udstået dom.
Der planlægges en ny statistik opdelt efter fartøjssegment og fiskeriområde. Med den nye statistik skelnes mellem fiskeriområder, kystnært og havgående fiskeri samt om fisken er fanget af joller, kuttere eller trawlere opdelt efter arter. Data er inkl. udsmid og vrag i modsætning til de eksisterende data, som er produktionsbare mængder opstillet kvartalsvis.